Gymnasieskolens historie

Latinskolen, Katedralskolen, Den lærde Skole


Gymnasieskolernes ældste historie fortaber sig på grund af manglende kilder, det gælder også de ældste af de stadig eksisterende skoler, nogle skoler har derfor valgt et starttidspunkt, som baserer sig på en dokumenteret eksistens, selv om det ikke nødvendigvis er starten. De ældste former kendes som domskoler (kapitelskoler, katedralskoler) og klosterskoler. De ældste danske domskoler var skolerne i Lund, Roskilde, Viborg og Ribe, der alle er fra begyndelsen af 1100-tallet. Skolernes formål var primært at uddanne præster og andre kirketjenere. Fra senmiddelalderen kendes (køb)stadsskoler, der i sit pensum ud over den katolske kirkes behov, også tog hensyn til det behov eleverne kunne have, hvis de skulle virke uden for kirkens regi. Ofte blev disse skoler benyttet som en slags forskoler til katedralskolerne.

I Norden oprettes der først sent universiteter, nemlig 1477 i Uppsala og 1479 i København. Det var dog langt fra alle latinskolens elever, der fortsatte på universitetet.

Efter reformationen (1537) oprettedes der, til afløsning for klosterskolerne, latinskoler i alle købstæder. Grundlaget for dette var Kirkeordinansen, grundloven for kirkevæsnet i Danmark, udfærdiget på latin i 1537 og 1539 på dansk:

"Wdi huer Kiøbsted skal wære alleniste een Schole, Oc alle hin andre Puge Scholer, som her oc der holdis, skulle affligges. Saa skal hun dielis y flere atskillige lectier, at der kand giøres skielnet paa børnen. Icke skal der helder andet læres y dennom end Latine, Fordi latine Scholer forderffuis gierne aff de danske oc Tyske Scholer, Oc saa søge de meer deris egen fordiel oc forbedring end børnens, som lesse Greeisch oc Hebreisch, som dete wel kiender seg sielff."

Flere skoler var små, 2-3 lektier (klasser) med en skolemester (rektor) og et par hørere (lærere), 1590 blev det fastslået af sådanne skoler ikke kunne dimittere til universitetet. De store skoler derimod havde 4-5 lektier og lige så mange hørere foruden skolemesteren.

Skolerne var afhængige af elevernes tiggeri og indtægter fra elever og læreres deltagelse i kirkelige handlinger. Undervisningen var ringe, lærerne skiftede hurtigt, de universitetsuddannede forsvandt når de havde fået et præsteembede, velhavende familier sendte derfor deres sønner til skoler i udlandet. For at imødegå den evt. medfølgende religiøse påvirkning oprettedes 1623 ridderakademi ved Sorø Akademi. Christian IV ønskede også, fra ca. 1620, at udbygge de store skoler til små universiteter i form af et tilknyttet "gymnasium". Det skete dog kun i Lund (1621, ophørt 1666), Roskilde (ca. 1640, ophørt 1688) og Odense (1621, ophørt 1795).

1666 Lunds Universitet grundlægges (Skåne afstået til Sverige 1658)

Universitetet afholdt optagelsesprøve, examen artium, en eller to gange årligt. 1675 indførtes philosophicum der var minimum for at kunne undervise i latinskolen.

Ved forordning 17. april 1737 reduceres antallet af skoler til en tredjedel, det efterlod de skoler, der er markeret med fed i nedenstående tabel. I mange tilfælde blev der i den nedlagte latinskole oprettet en dansk kristendomsskole.

Forordningen fra 1737 forbedrede også lærerlønningerne, stipendier til elever. Rektorer og konrektorer får kongelig ansættelse, hørerne derimod ansættes af bispen efter indstilling af rektor. Forinden skolesaneringen lod Frederik IV i årene 1722-1727 oprette 240 skoler på kronens ryttergodser, derfor ofte kaldet rytterskoler. En forordning om skoler på landet af 23. januar 1739 (Christian VI), er den første skolelov for almueundervisning.

Oversigt over katedral- og latinskoler efter reformationen og til forordningen af 1737

Nørrejylland Fyn, Langeland, Lolland-Falster Sjælland
Aalborg stift

Viborg stift

  • 1540 Skive (købstad 1326)(nedlagt)
  • 1100 Viborg
  • Vitskøl Kloster (klosteret stiftet 1158, skolen ophørt 1563)

Aarhus stift

Ribe stift

  • 1664 (1656) Fredericia (købstad 1650), (selvejende 1818, ingen dimittender 1852-72)
  • 1550 Holstebro (købstad 1552) (nedlagt)
  • 1532 Horsens
  • 1542 Kolding (nedlagt 1855-1885)
  • nævnes 1542 Lemvig (købstad 1545) (nedlagt)
  • 1145 Ribe
  • nævnes 1547 Ringkøbing (nedlagt)
  • nævnes 1542 Varde (købstad 1442)(nedlagt)
  • nævnes 1542 Vejle (nedlagt)
Fyns stift Sjællands stift

Andre:

Sønderjylland (afstået 1864) Bornholm Afståede landsdele

Andre:

  • Kiel
  • Altona (købstad 1664)

 

del af Lund stift indtil 1658, derefter Sjællands stift i Skåne (Lund Stift) (afstået 1658), var skoler i:

Skåne

  • nævnes 1468 Hälsingborg
  • 1617 Kristiansstad (købstad 1614)
  • o. 1545 Landskrona
  • 1085 Lund Katedralskole
  • 1621 Lund Gymnasium (ophørt 1666)
  • 1406 Malmø
  • 1569 Simrishamn
  • 1537 Trelleborg
  • nævnes 1568 Vä (nedlagt efter tab af købstadsrettigheder 1612-19)
  • før 1537 Ystad
  • før 1537 Åhus (nedlagt 1617 efter tab af købstadsrettigheder)
  • Andre:

    • Herrevad Kloster (klosteret stiftet 1144, skolen nedlagt 1575)

Halland

  • Falkenberg
  • 1563 Halmstad
  • efter 1537 Laholm
  • før 1537 Varberg

Blekinge

  • Kristianopel (grundlagt 1599-1600, by 1622-77)
  • Ronneby
  • Sölvesborg

Gotland

  • nævnes 1544 Visby
Island (selvstændighed 1918) Færøerne Norge (afstået 1814)
 
  • 1553 Skálholti (Skalholt) katedralskole, men skole siden 1056 (flyttet til Reykjavík 1786 efter jordskælv 1785)
  • 1786 Reykjavík (købstad 1786) (udflyttet til Bessastöðum (Bessastaðir, Bessestad) 1805-1846)
  • 1553 Hólar (Holum) katedralskole, men skole siden 1108, nedlagt 1801
 
  • nævnes 1547 Thorshavn (nedlagt 1805)

I Norge efterlod reformen de fremhævede:

  • slut af 12. årh. Bergen
  • Drammen (Bragernæs) (nedlagt før reformen)
  • Frederikshald
  • nævnes 1582 Frederiksstad
  • efter 1153 Hamar
  • Kongsberg
  • 1150'erne Kristiania (Oslo)
  • 1636 Kristiania Gymnasium
  • 1642 Kristianssand
  • efter 1537 Marstrand
  • nævnes 1587 Oddevold (Uddevalla)
  • nævnes 1596 Skien
  • nævnes 1160 Stavanger
  • nævnes 1217 Trondheim
  • nævnes 1398 Tønsberg (nedlagt før reformen)
  • nævnes 1578 Vesterhus

Note til tabel:
Ved købstæder oprettet efter 1537 er rettighedsåret angivet. Hvis jeg har kunnet finde oprettelses- eller nedlæggelsesår for skolen er det anført. Hvis der blot står "nedlagt" er skolen med sikkerhed nedlagt umiddelbart efter 1737, oftest 1739-40. I nogle byer er der senere genopstået skoler, dette er ikke anført, men se følgende tabeller. Stiftinddelingen er den daværende.

For afståede landsdele er listen nok ikke komplet. Købstæder uden latinskole: Nibe (købstad 1727), Frederikssund (købstad 1665), Allinge og Sanvig omtales som købstæder, men rettighederne fortaber sig, Hasle, Åkirkeby og Svaneke (købstad 1555) havde heller ikke latinskole.

1775 Forordning angaaende Skoele-Væsenets Forbedring ved de publiqve Latinske Skoeler, 11. maj 1775, resultat af kommissionsarbejde ledet af Ove Høegh Guldberg, kræver både anvendelse af lærebøger på dansk, især i religion, og at man både mundtligt og skriftligt skal arbejde på udvikling af det danske sprog, f.eks. ved læsning af tidens bedste forfattere. Eksamen philologicum oprettes på universitetet.

1787 oprettes:

1788 Ny fundats for Københavns Universitet. Der åbnes for at privatister uden adgangseksamen kan indskrives.

1805 oprettes Den kgl. Direktion for Universitet og de lærde Skoler, og 7. november 1809 kommer Forordning angaaende de lærde Skoler i Danmark og Norge.

1813 Universitet i Oslo, Norge, åbnes.

1818 Den filologiske embedseksamen (for overordnede lærere) oprettes ved anordning af 24. oktober1818.

1809-1850 ophører:

1850, examen artium afskaffes og erstattes af afgangseksamen på de enkelte skoler.

1850-71 ophører:

1875 adgang for kvinder til Universitetet, se www.kvindekilder.dk (uddannelse, side 6 om kvindelige akademikere)

1903, almenskoleloven, indfører 4-årig mellemskole og 3-årigt gymnasium, loven åbner også for pigers adgang til kommunale og statslige skoler.

Oversigt over gymnasier i tidsrummet 1745-1903

Jylland Sjælland

Andre:

Fyn, Lolland-Falster og Bornholm Afståede landsdele
  • Rønne (kun realskole 1850-1892)
Norge (afstået 1814)
  • Bergen
  • 1786 Kongsberg (genoprettet, 1806 ændret til middelskole, brændt 1810, nedlagt ved resolution af 15-12-1812)
  • Kristiania (Oslo)
  • Kristianssand
  • Trondheim

I Slesvig-Holsten (afstået 1864)

Island (selvstændighed 1918)

  • Skálholti (Skalholt), flyttet til Reykjavík 1786 efter jordskælv 1785
  • Hólar (Holum), nedlagt 1801
  • 1786 Reykjavík (udflyttet til Bessastöðum (Bessastaðir, Bessestad) 1805-1846)

Note til tabel: Startåret er i nogle tilfælde starten af den forudgående pige- eller drengeskole, skolen har så først senere, men inden 1903, fået dimissionsret til Universitetet. Skoler der i 1903 eller senere har fået dimissionsret er ikke medtaget.

1911 Universitetet i Island, Háskóli Íslands, grundlægges.

1919/20 staten overtager 6 gymnasier i provinsen:

1920, der oprettes 4 statsgymnasier i Sønderjylland


Kilder:

Se også:


Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Denne side er udarbejdet af Niels Jensen 2001.