Statens Kunstfond 1997

Hele beretningen i pdf-format

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Udvalget for Litteraturen 1997

Beretning
Uddelinger:
Indstillinger til livsvarige ydelser
Driftsregnskab for finansåret

Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Skuespilleren Lane Lind, formand
Forfatteren Niels Brunse
Arkitekten Per Feldthaus
Glasblæseren Micha Maria Karlslund
Museumsinspektør Ane Hjelskov Larsen
Komponisten Wayne Siegel

Det Litterære Udvalg bestod af:

Forfatteren Niels Brunse, formand (Udpeget af repræsentantskabet)
Forfatteren Louis Jensen (Udpeget af kulturministeren)
Forfatteren Pia Juul (Udpeget af repræsentantskabet)

Beretning fra litteraturudvalget 1997

Rettesnoren for vores arbejde i 1997 har været den samme som året før: vi vil gerne støtte mangfoldigheden, men grundlaget er altid den kunstneriske kvalitet.

De 3-årige stipendier har igen i år været på 220.000 kr. årligt, og vi fandt frem til at udvælge fem modtagere. En er prosaist, en er lyriker, en er overvejende børne- og ungdomsbogsforfatter, en har skrevet bade børnebøger og voksenprosa, og den sidste har arbejdet med såvel prosa og lyrik som oversættelser.

Præmieringerne af udvalgte titler fra den righoldige boghøst har også dækket forskellige genrer. Vi har foretaget i alt 11 præmieringer og ligesom sidste år holdt os for øje, at en præmieret bog både skal rage op i sæsonen og i forfatterskabet. Undertiden ser man stadig Statens Kunstfonds præmieringer omtalt som "produktionspræmier", en betegnelse som blev anvendt tidligere, da præmieringerne blev givet som en slags kompensation for et beskedent salg af en kunstnerisk værdifuld bog; dette kriterium har vist sig uhensigtsmæssigt, så nu tager udvalget i sine præmieringer ikke hensyn til salgstal. Men derfor kan vi undertiden godt anvende en præmiering til at pege på en kvalitetsbog, der har været overset af anmelderne. Præmierne har igen i år været på 50.000 kr.

Det største antal tildelinger udgøres af arbejde og rejselegaterne. Da vi gerne ville tilgodese så mange som muligt, men også holde beløbsstørrelserne på et niveau der kunne betyde i hvert fald nogle måneders arbejdsro for modtagerne, har vi i for valgt at uddele højst 100.000 kr. og mindst 40.000 kr. pr. arbejdslegat; rejselegaterne fastsættes som altid efter de faktiske udgifter i forbindelse med rejserne.

Vi har igen i år måttet give mange afslag, deriblandt også til etablerede forfattere. Men sådan er vilkårene, når vi også ønsker at tilgodese de talentfulde debutanter.

De nye igangsætningsstipendier til yngre kunstnere er en interessant udvidelse af Statens Kunstfonds virksomhed, men de kan på ingen måde afhjælpe behovet for en egentlig sikringsordning, og kunstnernes sociale sikring er stadig et uløst problem i Danmark.

1 1997 begyndte Litteraturrådet sit arbejde i praksis. Det har for litteraturudvalget betydet en aflastning på visse felter, der har med formidling af litteratur at gøre: støtte til oplæsningsarrangementer, støtte til udgivelser m.v., som litteraturudvalget i de senere år har modtaget en hel del ansøgninger om. Vi har tidligere i begrænset omfang imødekommet sådanne ansøgninger, men på den måde, at vores støtte skulle komme de skabende kunstnere direkte til gode. Vi er glade for, at Litteraturrådet nu kan gå ind med en mere dækkende støtte til formidlingsarrangementer end vi har kunnet. Vi har på et møde med Litteraturrådet afstukket nogle generelle retningslinjer for hvilke områder vi hver især ville prioritere, og vi ser frem til en fortsat frugtbar sameksistens med Litteraturrådet.

Statens Kunstfonds repræsentantskab har i 1997 behandlet 5 forslag fra litteraturudvalget om indstillinger af forfattere til livsvarige ydelser på finansloven. Samtlige udvalgets forslag er blevet fulgt af repræsentantskabet. De seneste udvidelser af antallet af livsvarige ydelser kom ikke til at berøre det litterære område, men drøftelserne i blandt andet Statens Kunstfonds bestyrelse har vist, at behovet for en udvidelse var eklatant større på nogle af de andre områder, hvilket litteraturudvalget har taget til efterretning.

Alt i alt har året 1997 dog betydet en forbedring af litteraturstøtten i Danmark, både i kraft af at Litteraturrådet er kommet på banen som aktiv medspiller og i kraft af de nye igangsætningsstipendier og forøgelsen af litteraturudvalgets rådighedssum. Men der er stadig langt flere kvalificerede ansøgninger end der er midler til at dække, og vi forsøger stadig at forvalte vores rådighedssum sa samvittighedsfuldt vi kan. Vi læser de mange nye bøger med nysgerrighed, med kritisk opmærksomhed, undertiden med irritation eller tunge øjenlåg - men heldigvis ikke så sjældent med ren og skær glæde.

Niels Brunse
Louis Jensen
Pia Juul

Uddelinger

Litteraturudvalget har i 1997 modtaget 280 ansøgninger, hvoraf 116 blev imødekommet. Endvidere blev der uddelt 7 legater til efterladte efter forfattere.

3-årige stipendier à kr. 220.000

Helle Helle
Ida Jessen
Anders Johansen
Janina Katz
Morten Søndergaard

Arbejdslegater

Kim Fupz Aakeson
Naja Marie Aidt
Sally Altschuler
Trine Andersen
Lise Andersen
Solvej Balle
Sanne Bjerg
Morten Blok
Thomas Boberg
Klavs Bondebjerg
Lars Bonnevie
Mads Brenøe
Jeppe Brixvold
Kirstine Brøndum
Michael Buchwald
Camilla Christensen
Inger Christensen
Iben Claces
Jacob Clausen
Egon Clausen
Otto Steen Due
Karen Marie Edelfeldt
Jens-Martin Eriksen
Christian Yde Frostholm
Per Gammelgaard
Ulrikka S. Gernes
Rolf Gjedsted
Jens Christian Grøndahl
Kirsten Hammann
Bo Hr. Hansen
Ilse M. Haugaard
Merete Pryds Helle
Lene Henningsen
Christina Hesselholdt
Gunnar Hoydal
Peter Huss
Lotte Inuk
F.P. Jac
Bo Green Jensen
Jesper Jensen
John Bang Jensen
Claes Johansen
Hans Otto Jørgensen
Hans Kragh-Jacobsen
Arthur Krasilnikoff
Torben Lange
Niels Lund
Vagn Lundbye
Klaus Lynggaard
Niels Lyngsø
Anne Marie Løn
Viggo Madsen
Vibeke Marx
Morti Vizki
Henry Myers
John Nehm
Bodil Nielsen
Carsten René Nielsen
Peter Nielsen
Helle Nyberg
Erik Trigger Olesen
Lars-Henrik Olsen
Josefine Ottesen
Peter Poulsen
Juliane Preisler
Gorm Frederik Rasmussen
Gorm Henrik Rasmussen
Peter Rønnov-Jessen
Morten Sabroe
Asger Schnack
Claus Senderovitz
Peer Sibast
Niels Simonsen
Karsten Skawbo-Jensen
Nicolaj Stochholm
Anne Strandvad
Pia Tafdrup
Søren Ulrik Thomsen
Mette Thomsen
Erik Thygesen
Merete Torp
Vibeke Vasbo
Niels Vørsel
Charlotte Weitze
Maj-Britt Willumsen

Rejselegater

Muniam Alfaker
Vita Andersen
Lise Andersen
Jan Bredsdorff
Iben Claces
Stig Dalager
Gerz Feigenberg
Henning Goldbæk
Gynther Hansen
Mark Hebsgaard
Sven Holm
Nanna Jeiner
Hans Lyngby Jepsen
Janus Kodal
Arthur Krasilnikoff
Lise-Lotte Kristensen
Hans-Erik Larsen
Marianne Larsen
Viggo Madsen
Nina Malinovski
Ulla Ryum
Hanne Marie Svendsen
Pia Tafdrup
Hjørdis Varmer

Støtte til projekter

Ole Meyer til oversættelse af Dantes Guddommelige Komedie

Præmieringer à kr. 50.000

Otto Steen Due: Vergils Aeneide på danske vers (digte)

Sven Fugl: Dengang jeg var Ghib (roman)

Kirsten Hammann: Bannister (roman)

Carsten Jensen: Jeg har set verden begynde (rejseberetning)

Torben Lange: Historien om en idiot fortalt af ham selv (erindringer)

Pablo Henrik Llambías: Hun har en altan (noveller)

Henning Mortensen: Sneen og døden (roman)

Peter Nielsen: 1:1 (digte)

Halfdan Rasmussen: Mariehønen Evigglad (billedbog)

Morten Sabroe: Sidste tog (roman)

Merete Torp: Digte II (digte)

Legater til efterladte efter forfattere

Helle Kastberg Bjerregaard
Inga Klitgaard
Karen Olesen Løkken
Ruth Malinowski
Else Schaldemose
Chili Turèll
Inger M. Woel

Driftregnskabet for finansåret 1997 indeholdt bl.a. følgende poster:

				              UDGIFTER      INDTÆGTER
Finanslovsbevilling.....................    		56.000.000,00
Renteindtægter..........................        	    60.316,07
Udvalgenes restrådighed for 1996........     		 7.908.643,50

Forfattere:
  3-årige stipendier     		 2.640.000,00
  Engangsydelser       			 5.544.000,00
  Efterladte efter kunstnere    	   112.000,00
  Præmieringer        			   550.000,00
  Restrådighed for finansåret     	    64.413,75
Balance         			63.968.959,57   63.968.959,57
  
Bevilgede ikke udbetalte beløb pr. 31. dec. 1997  8.360.000,00

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Bestyrelsen har gennem 1997 løbende arbejdet på at finde den for de siddende udvalg bedste måde at afvikle næste års tre-årspræsentation på. Bestyrelsen har været langt omkring både geografisk og i fantasien. Kunne det f.eks. ikke være interessant at rykke begivenheden til provinsen? Jo, det kunne det da selvfølgelig. Danmarks kunstnere og kunstinteresserede har jo langtfra alle hjemme i hovedstaden, hvorfor ikke mødes på midten? Fyn er fin og Brandts Klædefabrik i Odense en spændende og levende udstillingsbygning! En fristende tanke, men selvom Danmark med den nye tunnel under Storebælt er blevet mindre, er det dog stadig en mærkbar udgift at komme fra den ene ø til den anden, og det ville koste kunstfonden alt for mange penge at sende folk og fæ frem og tilbage i en lang forberedelsesperiode, for slet ikke at tale om transport af de kunstværker, man ønskede at præsentere. Næste punkt var så at finde et sted, som kunne huse alle kunstarterne under samme tag. Arken var et oplagt sted, både udstillinger, koncerter, oplæsninger, film og teater kunne her tilgodeses, men det viste sig, at det økonomisk ville overstige, hvad bestyrelsen fandt rimeligt.

Hvad fantasien angår valgte vi - for at få så mange gode ideer på bordet som muligt - at inddrage alle udvalgsmedlemmer på en gang, så på det fælles sommermøde i juni måned var dagens emne: "Hvilke former for samarbejde mellem de forskellige udvalg kunne man forestille sig til tre-årspræsentationen 1998." Det viste sig selvfølgelig, at udvalgsmedlemmerne har meget forskellige syn på samarbejde mellem kunstarterne. Nogen vil gerne samarbejde på kryds og tværs, og andre vil, at vi holder os hver for sig og gør som "vi plejer", men når en idé først har spiret, er den svær at tilintetgøre, og samarbejde mellem kunstarterne vil der blive, selvom den endelige form endnu ikke er fundet. Men tid og sted er fastlagt - det bliver i oktober måned med åbning på selve Kulturnatten - midt i Københavns hjerte - begivenheden kommer til at vare en god uge, og stedet er Charlottenborgs Udstillingsbygning.

Et meget vigtigt punkt på dagsordenen gennem hele 1997 har været forhøjelsen af antallet af livsvarigt ydelser. Det har specielt været vigtigt at gøre opmærksom på den umulige situation tonekunsten kom i, da man ved oprettelsen af det rytmiske tonekunstudvalg ikke tildelte dette område særskilte livsvarige ydelser. Et andet stort problem gennem flere år har været de kun 20 livsvarigt ydelser, fordelt med 7 til arkitektur og 13 til kunsthåndværk og design. For det første var det alt for få, og for det andet har fordelingen aldrig været lovfæstet, men udelukkende fastholdt som præcedens. På baggrund af dette anmodede bestyrelsen kulturministeren om at få forøget antallet af livsvarigt ydelser til de rytmiske komponister, til kunsthåndværkere, designere og arkitekter samt til billedkunstnere i den nævnte prioritering. Repræsentantskabet tilsluttede sig bestyrelsens forslag, og ministeren har som led i sin "kunstnerpakke" imødekommet vore ønsker om flere livsvarige ydelser. Fordelingen af livsvarigt ydelser til de forskellige kunstarter ser fra 1998 sådan ud: Billedkunst har 93 ydelser - en forøgelse på 20; litteratur har 89 - ingen forøgelse; tonekunst 35 - en forøgelse på 10; kunsthåndværk, design og arkitektur 40 - en forøgelse på 20; film og teater 18 - ingen forøgelse.

Bestyrelsen gjorde samtidig opmærksom på, at der var et påtrængende behov for større rådighedsbeløb til især film- og teaterudvalget og det rytmiske tonekunstudvalg. Også de ønsker har ministeren imødekommet. Fra 1998 er rådighedsbeløbet til film- og teaterudvalget forhøjet med 3,2 mio. kr., mens det rytmiske tonekunstudvalg har fået 800.000 kr. mere at råde over.

Hertil kommer ministerens og Folketingets glædelige tillidserklæring til Statens Kunstfond i form af en generel styrkelse af kunstfondens muligheder for at uddele arbejdslegater til de skabende kunstnere. Det er først og fremmest billedkunstnere og kunsthåndværkere, der skal tilgodeses med arbejdslegaterne. Kunstfonden får i 1998 en bevillingsforøgelse til dette på knap 5 mio. kr., og bevillingen bliver udbygget frem til år 2001 til i alt 20 mio. kr.

I april fik Statens Kunstfond den første henvendelse fra kulturministeren med forslag til en ny støtteordning til yngre kunstnere, hvor ministeren udbad sig bestyrelsens holdning og kommentarer til forslaget. Det var en interessant opgave at gå igang med, og selvom vi havde mange indvendinger og spørgsmål, forholdt vi os positivt til forslaget, og resultatet er blevet, at Statens Kunstfond fra, 1998 har fået til opgave at uddele to-årige stipendier på 72.000 kr. årligt til yngre kunstnere. Igangsætningsstipendier hedder de nye penge, som 100 yngre kunstnere vil få glæde af i 1998-1999, og endnu 137 vil få glæde af i 1999-2000. I løbet af de næste år vil ordningen være fuldt udbygget, således at 275 yngre kunstnere vil kunne nyde godt af den nye ordning. Bestyrelsen far til opgave at afgøre fordelingen af stipendierne efter indstilling fra tremandsudvalgene. Kriteriet for at opnå et igangsætningsstipendium er det samme som for de øvrige legater i kunstfonden kunstnerisk kvalitet, men som navnet - igangsætningsstipendier - indebærer, vil det blive et andet felt af ansøgere end normalt i Statens Kunstfond. Der kommer særlige regler for, hvor meget en stipendiemodtager må tjene udover igangsætningsstipendiet og på hvad.

Statens Kunstfonds område er blevet udvidet, en helt ny ordning skal etableres. Arbejdet er allerede i fuld gang, og vi glæder os allesammen, til vi når så vidt, at vi inden sommerferien 1998 kan uddele de første to-årige igangsætningsstipendier.

1997 var et år, hvor "Verdens bedste kunstfond" blev yderligere styrket.

Lane Lind, formand

Indstillinger til livsvarige ydelser

Nedenstående kunstnere er i 1997 af repræsentantskabet indstillet til Kulturministeriet til en livsvarig ydelse, nogle efter forslag fra udvalgene og nogle efter forslag fra repræsentantskabet:

Bildende kunstnere

Jørgen Boberg
Krass Clement
Kirsten Klein
Poul Winther
Troels Wörsel

Skønlitterære forfattere

Anne Marie Ejrnæs
Knud Holten
Astrid Saalbach

Almen kulturelle forfattere

Johan Fjord Jensen

Oversættere

Ole Husted Jensen

Komponister

Gunner Møller Pedersen
Knud Aage Rasmussen
Poul Ruders

Kunsthåndværkere, formgivere og arkitekter

Johannes Exner
Ruth Malinowski